
IMG_5942 - kopi 2
Din kost
De fleste af os ved godt, hvad en sund kost bør indeholde og hvad vi skal gøre, hvis vi ønsker en vægt i balance. Men det kan være en hjælp at få tjekket ens kost. Samtidig kan det være, at du gerne vil have en mere varieret, sund kost og trænger til inspiration. Måske du ønsker en ugeplan med opskrifter.
Måske du overvejer, er på eller skal til at udtrappe med vægttabsmedicinen Wegovy og i den forbindelse har brug for rådgivning om sund kost.
Dylander Sundhed anbefaler Sense – Sund mad med fornuft. Sense kostprogrammet baserer sig på sunde og naturlige fødevarer, som i den rigtige mængde giver en optimal mæthed. Sense-kostprogrammet er nemt at gå til, da det baserer sig på at du bruger dine hænder som vægt. Eventuelt skal der reguleres lidt, hvis for eksempel du dyrker meget motion. Samtidig har Suzy Wengel, ophavsdamen til Sense, udgivet mange bøger med lækre, inspirerende opskrifter, som ligeledes gør det nemt at følge programmet.
I Dylander Sundhed kan du få hjælp til at sammensætte en sund kost efter dine behov og gerne med formidling af Sense-kostprogrammet. Er du ikke til Sense-kostprogrammet, finder vi en anden løsning til dig.
Du kan læse mere om Sense på Sensemydiet.dk
Du kan også ansøge om optagelse i den lukkede Facebookgruppe, der hedder: ”Sense – slank med fornuft – spørgsmål og svar”.
Har du “kur-hjerne”?
- Begrænser du indtaget af kulhydrater?
- Begrænser du også indtaget af fedt?
- Tvinger du grønt i dig?
- Er slik og kager forbudt?
- Springer du måltider over for at få et mindre kalorieindtag?
- Vejer du dig regelmæssigt f.eks. hver morgen?
Har vi kurhjerne kan livet blive surt. Vi dunker os selv i hovedet med, hvor dårlige vi er til at overholde diverse regler og restriktioner, og føler vi har rygrad som en regnorm. Men kurhjernen kan vi godt sige farvel til. Spiser du for eksempel efter Sense-principperne, er der plads til “udskejelser”: slik, kage, rødvin, chips, mm. Der er ikke noget, der er forbudt, der “spares op” til udskejlelserne, hvorved kombinationen af sund mad og udskejlelser får dig i mål, og du opnår en vægt i balance.
Jeg er vild med disse sunde “romkugler”.
Til cirka 20 romkugler skal du bruge:
4½ del havregryn
240 g kogte sorte bønner
15 bløde dadler
1 banan
4 spsk kakao
3 spsk romessens
3 tsk instant kaffe
kokosmel
Kom havregrynene i en foodprocessor og blend dem fint. Tilsæt de øvrige ingredienser, undtagen kokosmelet. Blend det hele til en ensartet masse. Hvis massen er for fugtig, så stil den evt. i køleskab i 15 minutter. Form til kugler og rul dem i kokosmel. Opbevar dem i en bøtte i køleskabet.