Dylander Sundhed
Systemisk-opstilling
JEG TILBYDER

Kursus i Sunde Vaner og Sense – sat på pause

Køb et klippekort med 10 klip og brug dem inden for 15 uger – med mulighed for forlængelse efter behov.

Holdtid: Hver onsdag kl. 16.15-17.30 på Mosebuen 33, 2820 Gentofte.

Dette kursus er for dig, der ønsker at opnå sunde vaner ved hjælp af Sense-principperne og opskrifter. Det er også for dig, der overvejer, er på, eller ønsker at stoppe med Wegovy.

Nyd samværet med ligesindede og få inspiration til din egen proces.

Kursusstruktur:

  • De første 10-15 minutter bruges på individuel vejning.
  • Derefter taler vi om, hvordan det er gået siden sidst.
  • Vi diskuterer et relevant emne, hvor jeg holder et oplæg.
  • Til sidst vælger vi sammen emnet for næste gang.

Du har mulighed for en gratis og uforpligtende samtale inden tilmelding, så du kan være sikker på, at kurset er det rette for dig.

Der er løbende optag, så du kan tilmelde dig når som helst.

Deltagerantal: Minimum 3 deltagere, maksimum 20 deltagere.

 

 

Konsultation til enkeltpersoner

I Dylander Sundhed kan du få rådgivning om kost og motion. Samt rådgivning relateret til vægttabsmedicinen Wegovy.

Samtidig kan du få hjælp til at blive bevidst om de tanker, følelser og handlinger, som er relateret til din sundhed. Du kan få bearbejdet indre barrierer, få vendt negative opfattelser og få styrket dig selv.

Du kan også få hjælp til at få rammesat din hverdag, få prioriteret og sat mål.

Måske du ønsker at gå skridtet videre – få fat i dine drømme og potentialer og skabe det liv du ønsker dig, skridt for skridt.

 

 

Konsultation til parforholdet

Det kan være en styrke at komme som par og få rådgivning. I får den samme information og det kan gøre det nemmere og sjovere at omsætte teori til praksis på hjemmefronten.

Samtidig giver det jer muligheden for sammen at se på eventuelle udfordringer på hjemmefronten forbundet med det at ændre livsstil. Selvom I selvfølgelig ønsker det bedste for hinanden, kan I komme til at spænde ben for  hinandens eller partnerens nye livsstilsændring.

For jer som par handler det om at blive bevidst om egen andel i konflikten, tage ansvar og få rum til at være sig selv.

 

 

Foredrag

Jeg tager med glæde ud og holder foredrag om adfærd og sunde vaner for krop og sjæl. Hvad er der af erfaringer indenfor dette felt, hvad kan vi gøre i fællesskab og hver især, hvad er det for nogle typiske barrierer vi støder på, hvordan får vi motiveret os selv til at skabe forandringer, hvordan kan vi gøre brug af øvelser, fastholdelse af nye vaner og lignende spændende emner.

Mine foredrag retter sig til mennesker, der ønsker mere viden på dette felt. Og til professionelle indenfor feltet for eksempel diætister.

På kurset i Sunde Vaner og Sense arbejder vi med emner så som:

  • Sense principperne og ditto opskrifter

  • Slankekure versus livstilsændringer

  • Wegovy

  • Målsætning og nye vaner

  • Triggere og tilbagefald

  • Motivation og fastholdelse af nye vaner

Jeg tilbyder - Dylander Sundhed

Dette er grundbogen for dig, der ønsker at følge Sense-principperne. Du kan også vælge online information via SenseMyDiet.dk